473 Er livet alt lifligt herneden



1. Er livet alt lifligt herneden, 
i Ånden med Herren et Eden, 
hvor kan vi da nogen tid glemme: 
langt bedre hos Herren derhjemme! 

2.  Dér er ikke vinter og mørke, 
dér er ingen heder og ørke, 
dér er ingen afmagt og ælde, 
dér er ingen tårer at fælde. 

3.  Dér er ingen synd at bekæmpe, 
dér er ingen sorger at dæmpe, 
dér er ingen syge og døde, 
dér er ikke tomhed og øde. 

4.  Dér, under det yndigste bælte, 
hvor forår og høst sammensmelte, 
dér alting ved livet sig fryder, 
dér altid kun lovsangen lyder. 

5.  Dér glemmes al angest og pine, 
hvor Herren er alting for sine; 
af lys og af fred og af glæde 
er evig omlejret hans sæde. 

6.  O Jesus, o, hør, hvad vi bede: 
Vær kraftelig med os hernede, 
så levende står os for øje 
dit hus på de evige høje! 

7.  Din Ånd i vor afmagt os styrke, 
dit lys gennembryde vort mørke! 
Din kærlighed, sød som dit minde, 
vor sorg og vor død overvinde! 

8.  Lad, trods alle skyerne sorte, 
os åbne se Himmelens porte! 
Lad, selv midt i tårernes dale, 
Guds herligheds håb os husvale!

Text: Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (DDS 556)
Musik: Wittenberg/Klug 1542 ("Den yndigste rose er funden")

Kommentarer

Populära inlägg i den här bloggen

500 Nå soli bak om blåe fjell

418 Framåt, framåt går ett tåg